Digitale værktøjer gav Rice et forspring i branchen

Rice – på en farverig mission siden 1998

I mere end 20 lande forhandler Rice farverigt boliginteriør og brugskunst. Deres mission er at bringe farve ind i dit hjem og gøre verden mere sprudlende. Produkterne er moderne og legende og skabt til at give hverdagen et pift af farveglæde.

Rice optimerer salgsprocesser med nVision Mobile og retail-app

rice er en dansk interiør- og accessoriesvirksomhed kendt for farverigt melamin, håndlavede kurve, og skøn opbevaring – produkter til stue, køkken, børneværelse – Ja, til hele huset… Alt sammen i skønne farver, og alt hvad du har brug for til din hverdag. rice-universet er fyldt med sprudlende produkter – funky men samtidig helt nede på jorden og super praktiske. Designet er moderne, skabt med en legende ånd og med fokus på de helt små detaljer. Ordene, ”Fun,” ”Funky,” og ”Functional” er kimen af, hvad rice står for.

Digitale værktøjer gav Rice et forspring i branchen

En casestory om One Platform, nVision Mobile og Retailer App

Udfordring

Fra rugbrødsarbejde til digital optimering

For mange år siden stod Rice over for en velkendt udfordring: overgangen fra et manuelt salgssystem til en digital salgsstruktur.

Arbejdsopgaverne var drænet af manuelle, tunge opgaver, som krævede mange arbejdstimer. Med et festligt univers på over 2.000 farvestrålende produkter var det en stor udfordring at holde styr på både lagerbeholdning, ordrer og produktinformationer. 

Drømmen var at optimere og skabe en mere simpel arbejdsdag for alle. Nye digitale platforme blev løsningen på problemet. Sælgernes klassiske katalog blev udskiftet med et digitalt overblik, og kunder kunne nu tjekke lagerstatus og foretage indkøb direkte fra deres butikker.

 

Løsning

nVision Mobile blev første skridt på den digitale rejse

Sælgernes nye redskab blev nVision Mobile – en digital salgsapp, som erstattede det fysiske produktkatalog. Nu kunne sælgerne på en enkel måde holde styr på produkter, tjekke lagerstatus og lægge varer direkte i kurven på kundebesøg, til messer eller noget helt tredje. 

“Vores sælgere bruger nVision Mobile hele tiden. Det er deres livline.” – Helene Ellingsoe, CCO hos Rice. 

Med den nye platform var det ikke kun salgsprocessen, der blev nemmere. Kundernes oplevelse af Rice fik en ny dimension med et visuelt og professionelt løft. 

I kølvandet på den positive feedback fra nVision Mobile opstod et ønske om at gøre endnu mere for kundernes oplevelse. Tilføjelsen blev en B2B-retailer-app, så kunderne selv kunne browse produkter, tjekke lagerstatus og bestille varer hjem direkte til deres butik. 

Selvom retail-appen stadig er ung, er flere og flere kunder begyndt at se fordelene ved at have en mere selvstændig og digital indkøbsmulighed.

“Jo nemmere det er for vores kunder at lægge en ordre, jo bedre er det for os.” – Helene Ellingsoe, CCO hos Rice.

 

Resultat

Salgsprocesser har aldrig været nemmere

Og resultatet er ikke til at tage fejl af. Arbejdsprocesserne er blevet simple, effektive og overskuelige. Kundebesøg og messer har aldrig været nemmere, end de er i dag, og det har sat Rice et skridt foran deres konkurrenter.

Blandt andet er det digitale katalog blevet et vigtigt redskab på messer, hvor konkurrenterne kigger en ekstra gang.

“Jeg anbefaler varmt nSales til andre kollegaer og konkurrenter i branchen, når jeg snakker med dem på messer.” – Helene Elligsoe, CCO hos Rice.

 

En proaktiv tilgang 

nSales’ innovative tankegang har sikret, at samarbejdet ikke kun er endt i de to nye løsninger.
Rice har længe eftersøgt et komplet overblik over deres kundebase. På den måde kan deres sælgere lettere identificere nye, potentielle forhandlere. Løsningen blev et specialudviklet, dynamisk kundekort som en tilføjelse til nVision Mobile. 

“Sælgerne fik den i sidste uge, og de er allerede helt oppe at køre over den.” – Helene Ellingsoe, CCO hos Rice.

Og det er netop fleksibilitet og lydhørhed, der gør nSales til en værdifuld samarbejdspartner.

“Har man en idé, og har man et behov, så tager man snakken, og så går Lasse meget i løsningsmode.”

Helene Ellingsoe

CCO hos Rice

Rice optimerer salgsprocesser med nVision Mobile og retail-app